Forside / Hvad er rafter?
Hvad er rafter?
En rafte er en tynd træstamme
En rafte er stammen fra et lille træ.
Før i tiden var en rafte en tynd stamme med bark, men i dag bruges udtrykket om alle slags rundt træ til beklædning af hegn.
Der findes (mindst) 3 slags rafter:
• Rafter med bark
• Cylinderdrejede rafter uden bark og uden behandling
• Cylinderdrejede trykimprægnerede rafter
• Rafter med bark laves af gran.
• Rafter uden bark laves af fyr, gran, lærk eller eg.
• Trykimprægnerede rafter laves af fyr.
Rafter er miljøvenlige
Træerne er ofte ikke dyrkede, og de er vokset op uden menneskelig indblanding og uden brug af kemikalier, kunstige tilsætninger eller andre miljøbelastende stoffer.
De træer, som bliver til rafter, vokser i store skove, som regel i Sverige, Rusland eller Baltikum. Skovene er tætte, og rafterne er stammerne fra træer, som får for lidt lys og plads til at kunne vokse sig store. De vokser langsomt og sætter en tynd lige stamme uden for mange grene.
Træerne bliver fældet for at give mere plads og næring til de store træer. Rafterne er set med skovejerens øjne et affaldsprodukt, og nogle steder kan man stadig få lov selv at gå i skoven efter dem.
Forskellige hegn af forskellige rafter
Rafter med bark har en tynd ende og en tyk ende.
Sammen med barken giver variationen det færdige hegn et naturligt udseende.
Cylinderdrejede rafter har samme diameter i hele raftens længde og det giver et ensartet og tæt hegn.
Se billeder af forskellige raftehegn.
Gran og Lærk indeholder meget naturligt harpiks, som er med til at beskytte træet og som giver en lang holdbarhed uden brug af træbeskyttelse.
Lærk og Eg indeholder syre og skal derfor monteres med rustfrie søm eller skruer.
Fyr har åbne celler og indeholder ikke meget harpiks, og fyrretræ skal derfor beskyttes med træbeskyttelse eller trykimprægneres for at kunne holde.
Læs mere om raftehegns levetid
H stolpe hegn
af Eg, Robinie , Gran og trykimprægneret Fyr
Raftehegn med bark
af Gran
Raftehegn uden bark
Af ekstra lige Rødgrans rafter