Hegnsmanden logo - Flotte hegn der holder

Værd at vide

Opsat hegn eller gør-det-selv ?

Det letteste er at lade os sætte hegnet op, men det er også det dyreste. Det billigste er at gøre det selv, men det er hårdt arbejde. Hegnsarbejde er et godt godt det selv arbejde, fordi de fleste kan være med, og resultatet er til at få øje på. De fleste kan sætte hegn op med et tilfredsstillende resultat. Men det er nødvendigt at man ved hvordan man gør, hvis hegnet skal se godt ud, både når det er færdigt, og når der er gået nogle år. Når vi leverer materialer, giver vi også gerne råd og vejledning, hvis man løber ind i problemer.

Hvor længe det tager at sætte hegnet op, afhænger mest af håndelag, fysik og ambitionsniveau. Det er vores erfaring at private bruger 1-3 timer pr. meter færdigt hegn, og den væsentligste forskel er ambitionsniveauet. Man får eksempel et pænere og tættere raftehegn ved både at sømme rafterne fast til stolperne, og at sømme dem sammen med søm tværs igennem rafterne. Så de holdes på plads i forhold til hinanden. Man får et hegn der bliver ved med at stå lige, også om 10 år, ved at grave stolperne mindst 0,9 meter ned, så de får fat i nok frostfri jord. Men det tager tid…

 

Hvad er Rafter ?

En rafte er stammen fra et lille træ.
Før i tiden var en rafte en tynd stamme med bark, men i dag bruges udtrykket om alle slags rundt træ til beklædning af hegn.

Der findes (mindst) 3 slags rafter:

  • Rafter med bark
  • Cylinderdrejede rafter uden bark og uden behandling
  • Cylinderdrejede trykimprægnerede rafter

Rafter med bark laves af gran.
Rafter uden bark laves af fyr, gran, eller lærk.
Trykimprægnerede rafter laves af fyr.

Rafter er miljøvenlige. Træerne er ofte ikke dyrkede, og de er vokset op uden menneskelig indblanding og uden brug af kemikalier, kunstige tilsætninger eller andre miljøbelastende stoffer.
De træer, som bliver til rafter, vokser i store skove, som regel i Sverige, Rusland eller Baltikum. Skovene er tætte, og rafterne er stammerne fra træer, som får for lidt lys og plads til at kunne vokse sig store. De vokser langsomt og sætter en tynd lige stamme uden for mange grene.

Træerne bliver fældet for at give mere plads og næring til de store træer. Rafterne er set med skovejerens øjne et affaldsprodukt, og nogle steder kan man stadig få lov selv at gå i skoven efter dem.

Rafter med bark har en tynd ende og en tyk ende.
Sammen med barken giver variationen det færdige hegn et naturligt udseende.

Cylinderdrejede rafter har samme diameter i hele raftens længde og det giver et ensartet og tæt hegn.

Se billeder af forskellige raftehegn.

Gran og Lærk indeholder meget naturligt harpiks, som er med til at beskytte træet og som giver en lang holdbarhed uden brug af træbeskyttelse.

Lærk og Eg indeholder syre og skal derfor monteres med rustfrie søm eller skruer.

Fyr har åbne celler og indeholder ikke meget harpiks, og fyrretræ skal derfor beskyttes med træbeskyttelse eller trykimprægneres for at kunne holde.

 

Vedligeholdelse af raftehegn

Rafter af gran, lærk og eg er beskyttet fra naturens side, og rafterne kan holde længere end de mest holdbare stolper. Men alt træ bliver med tiden gråt af solen, hvis det ikke får træbeskyttelse eller farve. Indeni fejler træet ingenting, men træet får patina og overfladen bliver mere træt at se på.
Hvis man vil friske træet op, er det nok at købe billig hegnsfarve i stedet for dyr træbeskyttelse.

Trykimprægneret træ indeholder både træbeskyttelse og farve, og det tager længere tid, før det får patina.

Ikke-imprægneret fyrretræ skal derimod vedligeholdes med træbeskyttelse, fordi træet har åbne celler og indeholder sukker. De åbne celler nedsætter træets holdbarhed og sukkeret tiltrækker skimmelsvamp. Begge dele kan løses med jævnlig påsmøring af træbeskyttelse.

En god træbeskyttelse er fremstillet af en tynd olie med en god indtrængnings evne, som er tilsat svampehæmmende midler og farve. Lidt farve er nødvendig for at beskytte de svampehæmmende mider, som ellers vil blive ødelagt af solens stråler.

Hvis rafterne vil få jordkontakt er det en god ide, at benytte trykimprægnerede rafter.
 
Rafter med bark og trykimprægnerede rafter har lidt længere levetid end rafter uden bark, men hegnets svage punkt er stolperne i jorden.

 

Læs mere om raftehegns levetid her

 

Støbning af stolper

Det er ikke nødvendigt at støbe hegnstolper for at få hegnet til at stå godt og solidt. Tværtimod kan det være en fordel ikke at støbe, fordi en støbning forkorter hegnets levetid. Grunden er at når en træstolpe tørrer op, trækker den sig lidt sammen, og fylder mindre. Det gør støbeklodsen ikke. I stedet bliver der et lille rum mellem stolpe og støbeklods. I mellemrummet står der altid vand og fugt, og stolpen rådner hurtigere. 

Når det så er sagt er der masser af scenarier hvor man er nødt til at støbe. Hvis der er meget vand eller sand i jorden kan det være en god ide at støbe. Alternativt kan der stampes stabilgrus ned omkring dem. Gruset lader vandet passere og modsat beton synker gruset sammen og bliver ved med at lægge tæt omkring stolpen, når den trækker sig sammen. 

Nogle forsikringsselskaber vil kun dække stormskader hvis stolperne er støbte. Så må man vælge om man vil have holdbarhed, eller sikkerhed. Vi sætter sjældent stolper med beton, men ingen af vores hegn, er så vidt vi ved, væltet eller slået skæve af de orkaner der har været. Vi har set mange stormskadede hegn rundt omkring, hvor årsagen som regel er at stolperne ikke har været gravet (mindst) 90 cm ned, eller at stolperne var næsten gennemtærede og derfor ikke havde styrke nok til at stå imod stormen. Sådanne stolper ville alligevel være knækket inden for en årrække. 

Skov med rafter med bark til hegn

Trykimprægnering og miljøet

Forarbejdet træ, som står udendørs, nedbrydes med tiden af vind og vejr. Hvor længe, træet kan holde, afhænger af træsorten, om træet er hurtigt eller langsomt udvokset, og hvor godt det er beskyttet. De mest udsatte dele på et hegn er stolperne, som i jordhøjde udsættes for lys, fugt, varme og jordbakterier.

Hvis stolperne skal holde, skal de enten være af trykimprægneret fyrretræ eller af egetræ eller af Robinie, også kaldet Pseudo Acacia.
Der findes flere træsorter som ubehandlet kan holde til jordkontakt, men de kan enten ikke skaffes, eller ikke bruges pga. deres øvrige egenskaber, eller de er urealistisk dyre.

Imprægnering er en billig metode, men har tidligere været forbundet med miljøskadelige stoffer.

I dag er situationen dog anderledes. Trykimprægneret træ er ikke længere så giftigt som tidligere. Producenter hævder, at moderne imprægneringsvæske næsten er uskadelig, selvom den stadig beskytter træet mod svampe og bakterier.

Når træ imprægneres i Norden, skal det opfylde NTR-normen, som er den mest stringente standard i Europa. Denne standard tillader ikke brug af Arsen og Krom. Alligevel tillader EU import af træ, der er imprægneret efter andre landes standarder, som måske ikke er lige så strenge.  Hegnsmanden bruger kun træ som er imprægneret uden arsen og krom.

Hvis du ønsker at vide mere om trykimpægneret træ  henviser vi til https://www.tryktrae.dk/

 

Rydning før hegn

Der skal være arbejdsplads langs hegnet, og man skal også kunne komme frem til hegnet med materialerne på en trillebør eller lignende.

Når man skal lave vandret hegn, har man brug for ca. 75 cm. fri plads på begge sider af hegnet.

Når man laver lodret hegn, har man brug for ca. 75 cm. fri plads på rafte siden, og ca. 20 cm. på løsholter siden (bagsiden).

Hegnets linje bør være fri for større trærødder, træstubbe og lignende, fordi det forsinker eller forhindrer nedgravningen af stolperne. Samt at en del træer skyder fra roden, og det kan skade hegnet senere hen. 

Hvis der står nogle træstubbe, som det er for dyrt eller besværligt at fjerne, kan man i stedet arbejde med lidt forskellige fag-længder (Afstanden mellem stolperne) før og efter stubben(ene). Det koster måske et eller flere ekstra fag, men nogen gange er det den bedste/billigste løsning. 

Man kan for det meste beskytte særlige planter, som står indenfor arbejdsområdet ved at trække dem væk fra hegnet med et reb, eller lægge en spand over mindre planter.

Når du bestiller opsat hegn hos os, kommer vi ud og ser hegnsarealet inden opsætningen. Samtidig aftaler vi, hvordan hegnsarealet skal ryddes, og hvem der skal gøre det.

Ledsningsveje

De fleste forsyningsledninger ligger under jorden og i skellet ud til offentlig vej. Men der er stor forskel på, hvor dybt de ligger og, hvor godt de er mærket af.

For at undgå skader og erstatningskrav, er det nødvendigt at finde ud af, hvor ledningerne ligger. Oplysningerne fås forskellige steder og det er en god ide, at tænke igennem hvilke forsynings leverandører, der er til ejendommen.
For det meste er det:

  • Vand og kloak
  • Telefon, internet og kabel tv
  • Gas eller fjernvarme
  • El/strøm

Lednings ejerne på Sjælland er som regel: Kommunen, DONG og TDC, men ikke altid, og det er heller ikke altid ens, hvem der ejer hvad.

Desværre kan elselskaberne ofte ikke oplyse, hvor stikledningen fra det offentlige net og ind til ejendommen ligger, fordi stikledningen er husejerens ejendom. Spørg eventuelt den elektriker, I plejer at bruge, eller få elselskabet til at påvise ledningen.

Der er ikke altid mål på tegningerne, så for at finde ledningerne skal man også kigge efter andre holdepunkter, fx. hvordan de ligger i forhold til vejen, huset, nabo ejendommen osv. Samt om man kan se skabe, stik eller ledninger på vejen eller huset.

Når vi opsætter hegn, tager vi ikke ansvar for eventuelle ledningsskader, men hvis vi har fået tegningerne udleveret inden opsætningen, gør vi hvad vi kan, for at passe på når vi graver. 

H-stolpe hegn med ekstra lige rødgransrafter og robinie stolper

H stolpe hegn

af Eg, Robinie , Gran og trykimprægneret Fyr

Lodret hegn med gran rafter

Raftehegn uden bark

Af ekstra lige Rødgrans rafter